Journalist Anders Kynde bruger ChatGPT til at hjælpe med at skrive sine artikler. Hvad der normalvis havde taget timer, tager nu kun minutter. Brugen af den kunstige intelligens kommer dog med en pris. En pris, som man som journalist ikke kan se bort fra.

– Jeg bruger det hver dag og også gerne flere gange om dagen, siger Anders Kynde, idet han taster ordet ’ChatGPT’ ind på sin computer.

Der er stille på redaktionen denne formiddag. Duften af stærk kaffe og lyden af taster, der hastigt bliver trykket på, kæmper om at fylde mest i det aflange redaktionslokale.

Regndråber fra store, grå skyer pibler mod ruderne.

Anders Kynde er journalist på Vejle Amts Folkeblad, og han er netop hjemvendt til redaktionen fra et interview med en kilde. Historien, han skal til at skrive, omhandler 28-årige Sofie, som for ti år siden blev udsat for en voldtægt og derfor i lang tid forbandt sex med skam. Gennem selvudvikling er hendes syn på sex i dag dog forbundet med at vinde sin krop tilbage.

Anders Kynde har optaget sit interview med Sofie og lægger et udskrift af det ind i ChatGPT. Derudover skriver han nogle linjer om sin kilde og baggrunden for historien, hvorefter han beder ChatGPT om at udforme en artikel på omkring 4000 anslag med udgangspunkt i interviewet og de informationer, han har givet.

Han kigger afventende på skærmen, mens han tager en tår af sin kaffe, som han knapt nok når at stille tilbage på bordet, før ChatGPT selv begynder at skrive.

Efter lidt tid, der føles som yderligere ti sekunder, har Anders Kynde en historie på 4000 anslag stående på sin skærm.

Sådan så en arbejdsdag ud for Anders Kynde for et par måneder siden. Hvad der nok havde taget et par timer den dag, tog med hjælp fra ChatGPT et par minutter.

Og dog.

Artiklen, der på få minutter er blevet til med hjælp fra ChatGPT, indeholder nemlig en ret væsentlig fejl, konstaterer Anders Kynde, da han i dag kigger artiklen igennem baseret på de informationer fra hans interview, som han har givet ChatGPT.

Det her har kilden ikke sagt, siger Anders Kynde og peger på et citat på skærmen.

Faktaboks: Hvad er ChatGPT?

Navnet “ChatGPT” står for ”Chat Generative Pre-trained Transformer”. Teknologien er baseret på en avanceret sprogmodel, der anvender maskinlæring til at skabe en sammenhængende tekst. ChatGPT er trænet på store mængder tekstdata fra internettet, herunder bøger, artikler og hjemmesider, hvilket giver modellen en bred og omfattende viden om mange forskellige emner. At modellen er trænet på store mængder tekstdata, gør den i stand til at forstå komplekse sætninger og levere relevante svar på mange typer af forespørgsler. ChatGPT er udviklet af virksomheden OpenAI.

Kilde: Teknologisk Institut

Falske påstande

Det er kendt, at der kan være en pris at betale ved at bruge ChatGPT. En pris i form af at være ekstra opmærksom på, at ChatGPT kan finde på at opdigte ting. Det, der også kaldes, at ChatGPT ’hallucinerer’. Det forklarer Ira Assent, professor og forsker i kunstig intelligens og maskinlæring ved Datalogisk institut på Aarhus Universitet.

Det er et problem, at modellerne kan komme med falske påstande. Altså hallucinationer. Grundlæggende er problemet, at modellerne genererer noget, der ligner de data, de er blevet trænet på. Så hvis de ikke lige har noget i deres træning om det, de bliver spurgt om, så vil de finde noget, der ligner, siger Ira Assent.

For at undgå, at der skal snige sig falske informationer ind i artiklerne hos de 14 dagblade i JFM, er reglerne, som de altid har været. Det forklarer Peter Ammitzbøll, udviklingsredaktør og tovholder for brugen af ChatGPT i JFM.

Uanset hvad du vælger at bruge ChatGPT til, så er det din byline, der er på, og det er dig, der er ansvarlig, siger Peter Ammitzbøll og tilføjer, at der altid skal være et menneske i processen i det at skrive en artikel.

Kan gå lige hurtigt nok

At ChatGPT kan finde på at opdigte ting er dog ikke noget, Anders Kynde oplever ofte, og generelt bruger han god tid på at undgå, at det sker.

Det gør jeg blandt andet ved at skrive en god prompt, siger Anders Kynde.

Faktaboks: Hvad er en prompt?

En prompt er en instruktion eller et spørgsmål, som man giver til ChatGPT for at styre og definere dens respons. Det fungerer som en start på samtalen og giver kontekst for, hvad du ønsker at få svar på. Prompts kan variere fra enkle spørgsmål til komplekse kommandoer og kan indeholde specifikke oplysninger, der hjælper ChatGPT med at forstå, hvad du forventer af den. Jo mere detaljeret og specifik prompten er, desto bedre kan ChatGPT levere relevante og præcise svar. 

Kilde: Teknologisk Institut

Nok kan gode prompts minimere chancen for, at der kan snige sig fejl ind i svaret fra ChatGPT, men alene brugen af ChatGPT sikrer ikke en god artikel, der opnår det ønskede læsertal.

Man skal stadig selv gøre noget, siger Anders Kynde.

At ChatGPT på få minutter kan omskrive noter og tekstbider til hele artikler, kan friste nogle journalister, erkender Anders Kynde, der fortæller, at brugen af ChatGPT har været oppe at vende på flere morgenmøder på Vejle Amts Folkeblad.

Jeg har hørt om undskyldninger ved morgenmøder, hvor vi står og diskuterer, hvorfor en historie ikke har klaret sig så godt, hvor nogle kolleger har sagt, at de bare lige hurtigt har brugt ChatGPT til at omskrive en pressemeddelelse, som skulle publiceres hurtigt. Det er ikke en undskyldning. ChatGPT er en hjælper, det er ikke en erstatning for journalisten, siger Anders Kynde.

Flittigt brugt

På trods af, at der kan være fristelser og fejl, bliver ChatGPT dog stadig flittigt brugt af journalisterne hos Vejle Amts Folkeblad.

En af de flittige brugere hedder Jørgen Flindt, som sidder på et kontor længere nede ad gangen i det aflange redaktionslokale.

Han er i gang med at kigge den kommunale dagsorden igennem for mulige historier. Her er han stødt på et punkt med en længere tekst om to tårne, hvor det skal besluttes, om der skal gives nedrivningstilladelse.

Jørgen Flindt kopierer sagsfremstillingen fra den kommunale dagsorden ind i ChatGPT og skriver blot ordene ’giv mig essensen’. På omkring tre sekunder har Jørgen Flindt nu fået fem linjer om, hvad sagen helt konkret handler om.

Klokken har passeret 12 på den lille redaktion i Vejle, og det virker til, at den stærke morgenkaffe har haft tid til at virke. Der bliver i kontrast til formiddagen nemlig talt højlydt henover skrivebordene med de mange notesblokke.

Jørgen Flindt bruger også ChatGPT til at komme med ideer til opfølgende artikler.

Det er den bedre end os til. Til idégenerering er det mig, der følger med den, siger Jørgen Flindt, da han læner sig tilbage i den knirkende kontorstol.

Har du nogle etiske overvejelser, om at lade ChatGPT komme med ideerne?

Nej, ikke rigtigt. Det er trods alt stadig mig, der har det sidste ord, siger Jørgen Flindt.

Jørgen Flindt bekymrer sig generelt heller ikke om, at ChatGPT kan finde på at opdigte ting og komme med falske påstande. Han mener, at man skal bruge sin sunde fornuft.

Man kan ikke slippe hjernen, men jeg er ikke bekymret for at sætte noget fra den kommunale dagsorden ind i ChatGPT og få den til at komme med essensen af det, siger Jørgen Flindt.

Der er dog punkter, hvor Jørgen Flindt er skeptisk ved brugen af ChatGPT i sin arbejdsproces

Jeg er bekymret for, hvad ChatGPT kan finde på at skrive, hvis jeg beder den om at lave en faktaboks, siger Jørgen Flindt.

Derudover er Jørgen Flindt heller ikke altid helt tryg ved tanken om, at ChatGPT kan gemme de oplysninger, han indtaster.

Det er overvejelser, jeg gør mig, og jeg sætter for eksempel ikke personfølsomme informationer ind i ChatGPT. Men hvis det bare er informationer fra den kommunale dagsorden, så ser jeg ikke et problem i det, siger Jørgen Flindt.

Ikke de eneste

Vejle Amts Folkeblad, der er en del af JFM, er langt fra det eneste danske medie, der har taget ChatGPT til sig. Sammen med Vejle Amts Folkeblad, har JFM sendt alle medarbejdere i koncernen på efteruddannelse i brugen af ChatGPT ad to omgange i henholdsvis 2023 og 2024, oplyser Peter Ammitzbøll.

I koncernen har man udviklet et særligt prompt-bibliotek med tekster, som journalisterne kan kopiere ind i ChatGPT for at få forslag til blandt andet alternative rubrikker, spørgsmål til interviews eller ideer til opfølgende historier.

Efterhånden har vi fundet ud af, at der hvor ChatGPT giver den største værdi for os, det er på det kreative felt, siger Peter Ammitzbøll.

En lignende udvikling er i disse dage at finde hos Ekstra Bladet, Jyllandsposten og Politiken. Kasper Lindskow, der er chef for AI i JP/Politikens Hus, forklarer, at man har udviklet AI-systemet Magna, som ligesom prompt-biblioteket i JFM, skal hjælpe journalisterne i deres arbejdsproces.

Det er blandt andet værktøjer, der i første omgang hjælper journalisterne med skriveassistance, men på sigt kigger vi på, hvordan det kan hjælpe med nyhedsopdagelsen i arbejdet med research, siger Kasper Lindskow.

En sparringspartner

Vibeke Frost Nissen er en af de journalister, som har taget prompt-biblioteket i JFM til sig.

Jeg bruger ChatGPT som sparringspartner, siger Vibeke Frost Nissen, idet hun skal til at kopiere en ældre artikel ind i ChatGPT for at få et bud på en opfølgende artikel, hun kan lave.

Vibeke Frost Nissen fortæller, at hun ikke selv har oplevet, at ChatGPT kommer med falske påstande, og at den begynder at opdigte ting, og derfor har hun heller ikke de store overvejelser om, hvordan hun vil tackle den problemstilling.

Samtidig understreger hun, at hun aldrig bruger præcist det bud, ChatGPT kommer med. I stedet får hun inspiration til, hvordan hun selv kan gribe historien an, til ideer og til forslag til kritiske spørgsmål, som Vibeke Frost Nissen fortæller, hun godt kan have svært ved, når hun skal til at lave et kritisk interview. Og så er der en helt bestemt prompt i JFM’s prompt-bibliotek, hun flittigt benytter.

Vi har en rigtig god prompt, der kan foreslå én at bruge andre ord, hvis man har en tendens til at bruge ord, der går meget igen i éns artikler, siger Vibeke Frost Nissen.

Det er dog også hændt, at Vibeke Frost Nissen har brugt ChatGPT mere aktivt i selve udformningen af sine artikler. Tilbage i juli skrev hun en artikel om, hvilke kunstnere vejlenserne helst ville se til Jelling Festival i 2025.

Her havde jeg forinden lavet et opslag på Facebook, hvori jeg stillede spørgsmålet, siger Vibeke Frost Nissen, mens hun scroller ned gennem opslaget, der afslører, at der er kommet over femhundrede kommentarer.

Derefter bad Vibeke Frost Nissen ChatGPT om at samle de ti forslag, der gik mest igen i kommentarfeltet.

Det tog to minutter. Det havde ellers været ret tidskrævende, i forhold til den nyhedsværdi, det havde, siger Vibeke Frost Nissen.

Selvom Vibeke Frost Nissen vælger at se mulighederne ved ChatGPT, kan hun dog stadig ikke slippe nogle dunkle tanker om kunstig intelligens’ indtog i journalistikken. Hun kan nemlig godt være bange for, at det en dag kan gøre hende overflødig.

Jeg synes, det er skræmmende og fascinerende på samme tid, siger Vibeke Frost Nissen.