Kulturministeriets nedsatte ekspertgruppe har fået til opgave at komme med løsninger til de udfordringer, kunstig intelligens har for det ophavsretlige system. Nu taler to af ekspertgruppens medlemmer ud.

I forbindelse med udviklingen af sprogmodeller som ChatGPT, er der rejst store problematikker for det ophavsretlige system. Derfor nedsatte kulturministeriet tidligere på året en ekspertgruppe, der skal kortlægge løsninger og udfordringer på den indflydelse, som kunstig intelligens har på det ophavsretlige system.

En af medlemmerne af ekspertgruppen er Maria Fredenslund, direktør og stifter af interesseorganisationen Rettighedsalliancen. Da arbejdet i ekspertgruppen stadig er i gang, udtaler Maria Fredenslund sig på vegne af egne holdninger og meninger og ikke med udgangspunkt i ekspertgruppen. Hun ser en helt klar problematik i måden, nogen bruger ChatGPT på.

• Vi ser studerende kopiere sine lærebøger ind i ChatGPT for at stille den spørgsmål om pensum og få den til at løse sine opgaver. De informationer fra lærebøgerne kan derfor ryge ud og blive gjort tilgængelig for alle andre. Det er forlagene og forfatterne super kede af, da det er deres forretning, det går ud over, siger Maria Fredenslund.

Derfor mener Maria Fredenslund, at de danske myndigheder bør rette mere fokus på vejledning og oplysning af brugen af sprogmodeller.

Ret til egen stemme

En af gruppens andre medlemmer er ophavsretsekspert Martin Gormsen. Han udtaler sig ligesom Maria Fredenslund på egne vegne og ikke på ekspertgruppens.

• Jeg synes, man skal lave nogle regler, der kan lette aftaleindgåelsen mellem rettighedshavere og tech-virksomhederne bag sprogmodellerne. Der er for store transaktionsomkostninger, hvis man skal lave individuelle aftaler i alle tilfælde, siger Martin Gormsen.

Martin Gormsen forklarer, at kompetencen til at lave ny lovgivning på området i mange tilfælde ligger hos EU. Når det for eksempel handler om mere gennemsigtighed i, hvad tech-virksomheder træner deres AI-modeller på, så er det reguleret i EU-forordningen om kunstig intelligens.

Martin Gormsen ser dog alligevel et sted, man fra dansk lovgivning kan gøre noget.

• Man kan indføre en beskyttelse af kunstneres ret til egen stemme og personlige kendetegn, siger Martin Gormsen.

Visse AI-systemer kan nemlig lave sange, hvor der indgår AI-genererede stemmer der lyder ligesom kunstnernes rigtige stemmer. Her bruger Martin Gormsen et eksempel med Kim Larsen.

• Man kan tydeligt høre, det er Kim Larsen, men det er ikke Kim Larsen, det er en AI-genereret version af Kim Larsen, siger Martin Gormsen og tilføjer:

• Ifølge ophavsretslovens § 65 står der, at man ikke må kopiere eller gengive udøvende kunstneres fremførelse af litterære kunstneriske værker, altså at man ikke må lave en efterligning af en sang eller en roman. Men man må faktisk godt lave en efterligning af en udøvende kunstners præstation efter gældende ret. Det kunne man ændre for så vidt angår digitalt generede efterligninger. Det ville man kunne indføre i national ret, siger Martin Gormsen.

Fordel for tech-giganterne

Efterligning af udøvende kunstneres stemmer er et af eksemplerne på, at Martin Gormsen synes, man skal have præciseret lovgivningen af, hvad man må, og hvad man ikke må på området. At skabe nogle klarere og mere præcise regler, som skal gøre systemet mere lige for blandt andet de mindre virksomheder.

• At lovgivningen er uklar på flere områder er en fordel for de store tech-virksomheder, som godt kan leve med risikoen, da de jo bare kan hyre tusindvis advokater og indsende en masse milliarder til retssager og se, hvad der sker. På den måde ændrer den nuværende lovgivning ikke på, hvad tech-virksomhederne gør, siger Martin Gormsen.

Ekspertgruppen består af aktører fra brancheforeninger, rettighedshaverorganisationer og tekniske eksperter, der alle har enten ophavsretlig viden, teknisk viden om kunstig intelligens eller praktisk erfaring inden for området.

Om Martin Gormsens og Maria Fredenslunds egne meninger og anbefalinger kommer med i den endelige afrapportering fra ekspertgruppen, når den afleveres til kulturministeren i vinteren 2024/2025, vil tiden vise.